Hårlev

Stevns Bryghus har brygget en verdensarvs-øl

verdensarv_oel_stevns_brygh

Varpelev: Stevns Bryghus har lavet en særlig verdensarvs-øl, som er brygget på urter fra Stevns

I bryghuset i Varpelev har de netop klistret etikkerne på den nye øl, der er på vej ud i butikker og restaurationer på hele Stevns.

Verdensarvs-øllen er tænkt som en hyldest til Stevns Klint, og idéen til øllen fik direktør Benny Nordahl Larsen, for et halvt år siden, da han i avisen læste, at Stevns Klint var i spil som verdensarv.

Øllen gik i produktion for en måned siden, men inden da, har brygmesteren, Christian, haft travlt med at finde de stevnske urter, der er med til at give øllet sin unikke smag.

Den ravfarvede øl er en blanding mellem en classic og en ale og læner sig smagsmæssigt op af bryghusets berømte ”Trampeøl”

Udover urterne er Stevns Klint Verdensarvsøllet brygget af vand fra Stevns samt bygmalte, humle, sukker og gær. Øllen, som er håndbrygget, er ligesom Stevns Bryghus’ øvrige øl upasteuriseret og ufiltreret.

Kommentarer