Store Heddinge

Stevns Cykelturistforening styrker turismen

turistcykel

En ny forening sætter nu skub under bæredygtig turisme. En række lokale virksomheder er gået sammen om at starte en forening, der skal udleje cykler til turisterne, og foreningen starter ud den 4. juli med 50 nye cykler fra den Københavnske virksomhed Donkey Republic.

Cyklerne er indkøbt m ed tilskud fra Stevns Kommune, og bliver opstillet på 10 centrale placeringer langs klinten fra Rødvig til Bøgeskov og hos Horisonten i St. Heddinge. Stederne er udvalgt som knudepunkter for turismen, og det vil være gratis for attraktioner at være en del af ordningen, hvor virksomheder skal betale et beløb for at være med.

Alle kan leje cyklerne – det kræver blot, at man downloader den tilhørende app, og derefter har man cyklen til rådighed i op til 12 timer. Når man er færdig med cyklen, afleverer man den på ét af de 10 udvalgte steder. Stevns Cykelturistforening er selvfølgelig med i kampagnen ”Vi elsker cykler”. Ren optur. Vi glæder os til at se de nye cykler i sommerlandet.

Kommentarer