Stevns er en god kommune at bygge i

Stevns Kommune: Man kan spare rigtigt mange penge på at bygge i Stevns kommune i stedet for i Odsherred kommune.
Der er især penge at spare hvis man vil bygge landbrugsbygninger eller fabriksbygninger.
Det koster 92.025,00 kroner at få byggesagsbehandlet et landbrugsbyggeri op til 2000 m2 i Odsherred Kommune – i Stevns kommune skal man kun betale 2.700,00 kroner.
Men der er også mange penge at spare for den enkelte familie, idet prisen for sagsbehandling til byggeri af et familiehus på op til 150m2 i Stevns kommune er på 2.900,00 kroner, mens man i Odsherred skal betale hele 8.475,00 kroner.
– Det er forbrugeren – borgeren – der er taber her. Det er jo skræmmende, at det kan lade sig gøre at have et prisniveau, der varierer så meget, siger Albert Christiansen, formand for Dansk Byggeri Vestsjælland, og tilføjer:
– Det lugter meget af, at nogle kommuner har glemt at effektivisere de administrative arbejdsgange.
Kommentarer