Stevns er hurtig til at få nyledige i arbejde

Stevns Kommune: 4 ud af 10 nyledige i Stevns Kommune finder et arbejde inden tre måneder.
Stevns Kommune ligger helt i top i Region Sjælland når man ser på hvor mange nyledige der er i job mindre end tre måneder efter, de kom på dagpenge. Hele 39,9 procent af de nyledige, finder arbejde indenfor de tre måneder. Det viser en analyse som Agenda har foretaget af tal fra Jobindsats.dk.
Tallene viser at de nylediges job-succes ligger tæt på eller over samme niveau, som da Danmark i 2005-2006 sidst var tæt på et opsving. I ti kommuner kommer mere end 40 procent af de nyledige i arbejde inden tre måneder.
Ringsted og Odsherred er de kommune i regionen der klares sig dårligst, med henholdsvis 31,8 og 31,9 procent.
I toppen ligger Holbæk Kommune med 38,2 procent og Kalundborg hvor 37,6 procent af de nyledige er i job inden tre måneder.
- Stevns: 39,9 procent
- Holbæk: 38,2 procent
- Kalundborg: 37,6 procent
- Solrød: 37,1 procent
- Sorø: 36,9 procent
- Guldsborgsund: 36,7
- Vordingborg: 36,4 procent
- Køge 35,9 procent
- Faxe: 35,8 procent
- Lolland: 35,2 procent
- Lejre 34,9 procent
- Slagelse: 34,8 procent
- Roskilde: 33,3 procent
- Næstved: 32,4 procent
- Greve: 32,3 procent
- Odsherred: 31,9 procent
- Ringsted: 31,8 procent
Kilde: Jobindsats.dk og Agenda.dk
Kommentarer