Store Heddinge

Stevns Erhvervsråd søger en turismekonsulent

Vil du forme og drive turisme- og erhvervsprojekter i Stevns? Stevns Erhvervsråd og Stevns Turistforening søger en turismekonsulent.

Har du lyst til at være med til at udvikle turismen og turismebranchen i Stevns? Kan du skabe og gennemføre målrettede turismeprojekter, der skal skabe tilbud og oplevelser til turister og skabe vækst og udvikling i turismen?

De projekter, du skaber, skal holde på turisterne i længere tid og skabe samarbejde mellem og udvikling i de turistorienterede virksomheder. Du skal arbejde i grænsefladen mellem turisme- og erhvervsudvikling, og din indsats har til formål at øge tilbuddene til og omsætningen på turisterne i Stevns. Vi arbejder med andre ord inden for ”Reasons to stay” og samarbejder med SydkystDanmark på ”Reasons to go”.

Du skal arbejde selvstændigt med projekterne, men kommer til at arbejde tæt sammen med bestyrelsen i Stevns Turistforening og med sekretariatet i Stevns Erhvervsråd, og du skal bygge bro til andre aktører som Østsjællands Museum, SydkystDanmark og Partnerskab for Østersøturisme. I den sammenhæng skal der skabes projekter, der understøtter Stevns Klints nye titel som UNESCO Verdensarv.

Du har en uddannelse og erfaring, der gør dig i stand til at tænke strategisk og sætte dig ind i komplicerede problemstillinger. Du er tålmodig og i stand til at tale med alle mennesker. Du kan gribe en projekttanke og bringe den helt i mål – også selvom du skal gøre det alene. Du tænker kommercielt.

Du skal have min. 2 års erfaring med turisme- og erhvervsområdet samt have projekterfaring.

Arbejdsstedet er Stevns Erhvervsråd. Vi er et team på 3 fastansatte og et skiftende antal projektansatte. Vi sætter pris på resultater, åbenhed, involvering, engagement og humor. Vi er et lille sekretariat og hjælper hinanden også med praktiske opgaver. Vi har kontor i Algade 8, 4660 Store Heddinge.

Stillingen er en projektansættelse i 2 år. Hvis vi sammen får skabt bemærkelsesværdige resultater, er der mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Stillingen er baseret på projektmidler fra Stevns Kommune.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. januar til ansættelse hurtigst muligt derefter. Ansøgninger stiles til thomas@stevnserhvervsraad.dk ligesom yderligere spørgsmål kan stilles til erhvervschef Thomas Christensen på telefon 3061 9952.

Kommentarer