Store Heddinge

Stevns Erhvervsråd inviterer til IT-Dag i Tinghuset

stevns_erhvervsraad

Store Heddinge: På IT-dagen kan de erhvervsdrivende på Stevns få hjælp til at vælge den helt rigtige IT-løsning til deres virksomheder

Tirsdag den 27. maj klokken 16 til 20 inviterer Stevns Erhvervsråd til IT-dag, i Tinghuset i Store Heddinge.

For de fleste virksomheder er IT en vigtig, og efterhånden uundgåelig, del af hverdagen. Men for mange kan det også være en uoverskuelig jungle, der gør det svært at gennemskue de mange teknologiske fremskridt.

Dagen vil byde på forskellige oplæg fra eksperter inden for IT, samt udstillere, der præsenterer deres bud på de nyeste fremskridt inden for IT-løsninger til virksomheder.

Dagen er delt op i to temaer, som retter sig mod henholdsvis håndværksvirksomheder og detailhandelen.

Den første del af dagen vil være rettet mod håndværksvirksomhederne, hvor fokus vil være på, hvordan man ved hjælp af moderne IT, kan gøre sin virksomhed mere mobil og få bedre styr på ordrebehandling, lagerstyring osv. På den måde kan man som erhvervsdrivende lettere koncentrere dig om det vigtigste: kunderne.

På den sidste del af dagen kan detailhandelen glæde sig til at få eksperternes bud på fremtiden og høre hvordan e-handel bliver en stadig større salgskanal for kunderne. Der vil også være mulighed for at få svar på, hvordan små detailvirksomheder kan bruge IT-løsninger til at holde styr på kassebeholdning og varelager.

Som en ekstra krølle på halen, vil Kok Med Kul På stå i gården ved Tinghuset og servere en gratis grillpølse med dertilhørende øl eller sodavand.

Arrangementet er for alle interesserede og det er gratis deltage.

Dog beder Stevns Erhvervsråd om, at man tilmelder sig på www.billetto.dk

Stevns Erhvervsråd inviterer til IT-dag, tirsdag den 27. maj klokken 16 til 20 i Tinghuset, Algade 8, 4660 St. Heddinge.

Kommentarer