Stevns Friluftsscene opfører Rottefængeren
Boestofte: Stevns Friluftsscene afslørede på generalforsamling at de opfører musicalen Rottefængeren til sommer
”Rottefængeren” er en musical bygget over Grimms eventyr med samme titel. Som et nyt tiltag får foreningen hjælp og vejledning fra landsforeningen for dramatisk virksomhed (DATS) til scenografi og speciel instruktion.
Stykket har premiere søndag den 22. juni klokken 14.30 på friluftsscenen hos Gymna-stikefterskolen Stevns, og der spilles frem til den 29. juni med i alt 6 forestillinger.
Formanden Anna Hansen berettede i øvrigt at Stevns Friluftsscene har modtaget økonomisk støtte fra Lions Stevns til en trailer, hvor musikerne kan være beskyttet med vejrlig. Tuborgs Grønne Fond har ydet tilskud til anskaffelse af lysudstyr med mere og Stevns Brands Fond har ydet en stor donation til opgradering af foreningens lydudstyr til nutidig standard samt udvidelse med flere mikrofoner.
Desuden har Stevns kommune ydet en underskudsgaranti til delvis dækning af Skatteøens regnskabsmæssige underskud. Formanden takkede alle – også Gymnastikeftersko-len Stevns for husly og samarbejde.
Formanden sluttede sin beretning med at udnævnte Erik Olsen til æresmedlem, som an-erkendelse af hans store engagement som scenens idemand til kulisse og rekvisitter.
På valg til bestyrelsen var Anna Hansen, Lars F. Nielsen, Rita Olsen og Ebert Pedersen, der alle blev genvalgt
På valg som suppleant for bestyrelsen var Dorte Bech Nielsen og Mia Skjold. Begge øn-skede ikke genvalg og nyvalgt blev Nenna Larsen og Sophie Jørgensen.
Til bilagskontrollant blev Christian B. Larsen genvalgt, og Henrik Nielsen nyvalgt som af-løser for Nenna Larsen, der var valgt til suppleant for bestyrelsen. Ib Hansen blev gen-valgt som suppleant for bilagskontrollant.
Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig med:
Formand Anna Hansen
Næstformand Lars F. Nielsen
Sekretær Hans Dalgaard
Kasserer Ebert Pedersen
Bestyrelsesmedlemmer
Rita Olsen, Lena Larsen, Lisbeth Dahl og Bodil Kristensen Niklas Schou.
Kommentarer