Stevns Friluftsscene opfører Rottefængeren

Lyderslev/Boestofte: Musicalen Rottefængeren er Stevns Friluftsscenes sommerforestilling i år
Søndag den 22. juni har Stevns Friluftsscene premiere på sommerens friluftsforestilling, musicalen Rottefængeren.
Historien udspiller sig efter sagnet i 1284 i den Sydtyske by Hameln. Byen har fået en invasion af rotter. En mand påstår, at han er rottefænger, tilbyder byen sin hjælp med at fjerne rotteplagen naturligvis mod passende betaling. Rottefængeren lokker med sit fløjtespil rotterne ud i floden Weser, hvor de alle drukner. Men byen vil ikke betale den aftalte løn. Rottefængeren spiller igen på sin fløjte, men nu er det byens børn, der lokkes af fløjtespillet. De følger efter ham ud af byen, hvor de forsvinder, og ingen har siden set dem.
Rottefængeren er en dramatisering af brødrene Grimms eventyr til en moderne musical i tidens sprog og rytmer. Svenske Rikard Bergquist har dramatiseret og Per Hägglund og Joakim Thåstrøm har skrevet musikken. Stykket er oversat til dansk af Flemming Nordenhof.
Billetterne koster 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn under 14 år.
Billetter kan bestilles hos Rita Olsen på telefon 56 50 84 25, Lisbeth Dahl på telefon 56 50 80 77 eller Bodil Kristensen på telefon 30 54 26 34.
Man kan læse mere om Stevns Friluftsscene på hjemmesiden www.stevnsfriluftsscene.dk.
Rottefængeren kan opleves på Gymnastikefterskolen Stevns, Boestoftevej 58, 4660 Store Heddinge, følgende dage:
Søndag den 22. juni 2014 kl. 14.30 + kl. 19.30
Tirsdag den 24. juni 2014 kl. 19.30
Torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.30
Lørdag den 28. juni 2014 kl. 19.30
Søndag den 29. juni 2014 kl. 14.30
Kommentarer