Stevns Friskole har fritstillet skolelederen
Rødvig: Skolelederen på Stevns Friskole i Rødvig, Pia Fürst Jakobsen er fritstillet med øjeblikkelig virkning
Pia Fürst Jakobsen, der er skoleleder på Stevns Friskole, er blevet fritstillet med øjeblikkelig virkning. Samarbejdet er stoppet efter gensidig aftale og både Pia Fürst Jakobsen og friskolens bestyrelse har skrevet under på, at årsagen er en sag mellem bestyrelsen og skolelederen.
Ifølge Henrik Larsen, der er formand for Stevns Friskole, er der dog ikke tale om et pludseligt opstået brud.
– Jeg kan kun sige, at uanset tidsforløb er der selvfølgelig tale om en velovervejet beslutning. Ved en gensidig aftale forudsættes dette vel, at være gældende for begge parter. Den skitserede plan er færdig på papiret, men mangler lige nu den formelle behandling på et bestyrelsesmøde, og før dette er sket, kan jeg ikke udtale mig om den, siger Henrik Larsen til Dagbladet.
Pia Fürst Jakobsens opsigelsesperiode udløber den 30.september.
Kommentarer