Hårlev

Stevns Frivillighedscenter inviterer til Nytårskur

sundhedscenter_haarlev

Hårlev: Alle der er har lyst til at vide mere om Stevns Frivillighedscenter er velkomne til centrets første Nytårskur.

Mandag den 11. januar mellem klokken 18.30 og 20 indbyder Stevns Frivillighedscenter alle interesserede til centrets første Nytårskur.

Stevns Frivillighedscenter byder nytåret velkommen med et lille glas, kransekage og levende musik. Der vil være nytårstale ved borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V), og frivillige vil fortælle, hvordan de har kunnet bruge Frivillighedscentret.  Der vil også blive rig lejlighed til at gå rundt og se Frivillighedscentret og høre, om de tilbud, der er.

Alle er velkomne.

Nytårskuren holdes på Sundheds- og Frivillighedscentret, Hovedgaden 46, i Hårlev. Dørene åbnes kl.18.15

Program

Kl.18.30         Velkomst og Nytårstale v. borgmester Mogens Haugaard

Kl.18.50         Frivillige foreninger fortæller om deres erfaringer med Stevns Frivillighedscenter

Kl.19.20         Musikalsk indslag

Kl.19.30         Rundtur i Frivillighedscentret

Kommentarer