Store Heddinge

Stevns Fyr med i arkitektkonkurrence

Store Heddinge: Stevns Fyr skal, som en del af projekt Stedet Tæller, have forbedret ankomst og formidlingsfaciliteterne

Realdania og Naturstyrelsen har inviteret til en arkitektkonkurrence om at etablere små, enkle arkitektoniske indgreb på 10 særlige steder i det danske landskab, heriblandt Stevns Fyr. Det sker som en del af Realdania-kampagnen Stedet Tæller, der frem til 2016 støtter konkrete, fysiske projekter i Danmarks yderområder.

Læs også: Stevns Fyr får penge til ansigtsløft

Realdania har afsat 33 mio. kr. til realisering af ankomst- og formidlingsfaciliteter, der skal forbedre adgangen til naturen på disse udvalgte steder i landskabet. Det kan være en bro, en udsigtsplatform, et ankomstareal – eller noget helt andet – som skaber adgang til eller ordløst formidler naturen. Læs mere på stedet-taeller.dk

Der er tale om 10 separate projekter uden økonomisk eller brugsmæssig sammenhæng.

De 10 udvalgte steder: Stevns Fyrs fine fællesskab

Frist for anmodning om opgaven er d. 24. august kl. 12. Vinderne lanceres i slutningen af september. Alle projekter forventes afsluttet ved udgangen af 2013.

Kommentarer