Stevns har haft besøg af task-force på handicapområdet
Stevns Kommune: Ankestyrelsen har en task-force, der tilbyder særlige forløb til kommuner og sagsbehandlere.
En ny task-force på handicapområdet hjælper kommunerne med at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen i et gensidigt samarbejde. Task-forcen på handicapområdet er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen.
To af de kommuner, som har gennemført forløbet er Rudersdal og Stevns.
Medierne bringer jævnligt historier om handicappede borgere eller pårørende, der mener, at kommuner ikke yder den service, som de er forpligtiget til.
Blandt andet af den grund indeholdt den tidligere regerings handicapindsats fra 2013 en støtte til at løfte kvaliteten af sagsbehandlingen på handicapområdet.
Ydelser fra task-forcen på handicapområdet skræddersys til den enkelte kommunes behov og kan variere. Det kan være enkeltstående oplæg og temadage, der giver viden og indsigt i et afgrænset tema, eller det kan være et langt analyse- og udviklingsforløb, hvor task-forcen tilbyder en række sammenhængende ydelser i form af blandt andet rådgivning og vejledning.
Fra Rudersdal lyder responsen blandt andet:
– Frem for at sende sagsbehandlere på de mere overordnede §100 kurser, så tager dette forløb afsæt i de konkrete sager og problemstillinger fra dagligdagen.
Interesserede kan læse mere på Socialstyrelsens hjemmeside.
Kommentarer