Stevns indsamlede 50.000 kroner til flygtninge
Stevns Kommune: 45 indsamlere i Stevns deltog i søndagens landsindsamlig til fordel for verdens mere end 65 millioner flygtninge.
Søndag den 6. november afholdt Dansk Flygtningehjælp den årlige landsindsamling hvor de samler ind til de mere end 65 millioner flygtninge, som på grund af krig og voldelige konflikter er nødt til at flygte.
– I dag har jeg fået talt de indsamlede penge fra søndagens 45 indsamlere og resultatet blev 50.638 kr. for Stevns, fortæller Hans Chr. Rasmussen, der var indsamlingsleder i Stevns Kommune.
Og der er god ger er grund til at takke indsamlerne for deres indsats på en kold søndag. Der blev i alt indsamlet 18 millioner kroner på landsplan, hvoraf de 2,3 millioner kroner kom ind via mobilpay og swipp.
– Også stor tak til vore tre lokale Dagli’Brugser i Rødvig, Hellested og Strøby og de to SuperBrugser i Hårlev og Store Heddinge, som atter i år modtog de mange indsamlingsbøsser, afslutter Hans Chr. Rasmussen.
https://www.youtube.com/watch?time_continue=4&v=d74G0OY-n9Y
Kommentarer