Rødvig

Stevns Jernmand 2018 afholdes den 24. juni

Se billedserie

Arrangøren Køge Tri Team har fastlagt datoen for næste års Stevns Jernmand til søndag den 24. juni 2018.

Søndag den 24. juni 2018 gentager Køge Tri Team succesen Stevns Jernmand. Stævnet kommer til at bestå af kvart jernmand og halv jernmand.

Det er et stævne hvor atleten bliver sat i fokus til en fantastisk udfordring. Der bliver kælet for atleten fra start til slut. Dette sker i form af de bedst tilgængelige energiprodukter, et hav af officials der guider atleterne igennem stævnet samt speaker i stævneområdet.

Skiftezone og målområde bliver igen på et spærret område på den idylliske havneplads i Rødvig.

Som de tidligere år bliver stævnet afholdt med:

  • Svømning i åbent hav ud for Rødvig havn.
  • Cykling på en flad rute ad mindre veje rundt på Stevns.
  • Løb på en blanding af asfalt og natur sti med udsigt over vandet.

Og der bliver selvfølgelig brugt professionel tidtagning.

Køge Tri Team annoncerer oplyser at de vil komme nogle mindre ændringer, som de lover at melde mere ud om senere. De håber trods meget positive tilbagemeldinger i år, at kunne lave et endnu bedre løb i 2018.

Man kan følge Stevns Jernmand på facebook.

Kommentarer