Rødvig

Stevns Jernmand afvikles i Rødvig og omegn søndag

Køge Tri Team 2000 afvikler årets triatlon stævne i samarbejde med de erhvervsdrivende i Rødvig og Stevns Kommune.

Søndag den 25. juni afvikles det store triatlon stævne Stevns Jernmand i Rødvig og omegn. Stævnet starter klokken 11 og varer til omkring klokken 19.

Køge Tri Team 2000 forventer cirka 550 triatleter til starten klokken 11.00 på stranden ved Fiskerihavnen. Den efterfølgende cykelrute går op gennem byen ud af byen mod vest. Løberuten går rundt i den østlige del af byen og ad Korsnæbsvej til Boesdal Kalkbrud, hvorfra der løbes på Trampestien tilbage til Rødvig. Ruten løbes 2 eller 4 gange.

Køge Tri Team 2000 håber at lokalbefolkningen støtter op om dette arrangement. Der bliver etableret afspærringer strategiske steder af hensyn til sikkerheden for både tilskuere og deltagere. Se nedenfor hvilke veje der inddrages i stævnet.

Politihjemmeværnet vil dirigere trafikken på særligt udsatte steder.

– De 550 cyklister vil fylde en del på vejene omkring Rødvig, så hjælp os med at afvikle denne del på sikker vis ved at vise mest muligt hensyn. Cyklisterne kører med noget højere hastigheder end vi er vant til, så giv dem plads, opfordrer Køge Tri Team 2000.

Få meget mere at vide om stævnet på stevnsjernmand.dk

Tidsplan

  • Svømme start kl. 11.00
  • Første cyklist på cykel ca. 11.15-11.20
  • Første løber i gang ca. 12.15-12.25
  • Vinder på ¼ Jernmand distance i mål ca. 13.00-13.15
  • Vinder på ½ Jernmand distance i mål ca. 15.15-15.30

Der afvikles stævne på følgende distancer:

  • ¼ Jernmand: 950 m svømning i åbent vand / 45 km cykling / 10,5 km løb
  • ½ Jernmand: 1900 m svømning i åbent vand / 90 km cykling / 21,1 km løb

Området omkring havnen:

  • Østersøvej, Havnevej og Søvej bliver spærret ved Rødvig hovedgade.
  • Skansevej bliver spærret mod Søvej
  • Beboerkørsel til Søvej, Havnepladsen, Lodsvej, Havnepladsen og Østersøvej vil være tilladt, og der vil være flagvagter der hjælper med at komme forbi afspærringen.
  • Beboere på Lodsvej bedes benytte udkørslen ad Østersøvej.
  • Vinkelvej lukket i den vestlige ende.
  • Beboere på Havnevej og Søvej bedes benytte udkørslen ved Rødvig Hovedgade.
  • Fiskerihavnen vil være helt lukket for adgang i bil
  • Tidsrum: Søndag kl. 7:00 – ca. 20:00.

Man kan finde de detaljerede cykel-og løberuter på stevnsjernmand.dk

Løberuten: Området omkring Korsnæbsvej

  • Korsnæbsvej bliver spærret fra Rødvigvej til Boesdalsvej.
  • Beboerkørsel vil være tilladt, og der vil være flagvagter der hjælper med at komme forbi afspærringen.
  • Det ”midterste stykke” af Korsnæbsvej til være helt lukket for biler.
  • Beboere fra Bakkevej, Markskellet, Kornvænget, Agertoften, Klintevej, Ndr. Klintevej, Korsnæbsvej 2-28 bedes benytte udkørslen ved Rødvigvej.
  • Beboere fra Korsnæbsvej 30-44 bedes benytte udkørslen ved Boesdalsvej
  • Østersøvej vil være helt lukket ud mod Korsnæbsvej – benyt venligst udkørsel mod Rødvigvej.
  • Tidsrum: Søndag kl. 11:00 – ca. 20:00

Cykelruten: Området omkring Vemmetoftevej / Skørpinge Mark

  • Vemmetoftevej bliver afspærret fra Thorsvænge til Stranddalsvej
  • Skørpinge Mark bliver afspærret fra Rødvig Hovedgade til Thorsvænge
  • Beboerkørsel til Byvangen vil være tilladt, og der vil være flagvagt ved Stranddalsvej der hjælper med at komme forbi afspærringen.
  • Beboerkørsel til Skørpinge Mark 1-14 vil være tilladt, og der vil være flagvagt ved Rødvig
  • Hovedgade der hjælper med at komme forbi afspærringen.
  • Thorsvænge og Rødvig Strandvej vil blive benyttet som omkørsel for at lede trafikken udenom de afspærrede områder.
  • Der vil være parkering forbudt på dele af Rødvig Hovedgade samt Rødvig Strandvej fra lørdag.
  • Tidsrum: Søndag kl. 11:00 –17:00

Kommentarer