Stevns jobcenter får topkarakter
Årligt laver LO et jobcenterindeks, hvis formål er at sammenligne jobcentrenes aktive indsats over for forsikrede arbejdsløse på landsbasis. LO’s seneste jobcenterindeks gælder for 4. kvartal 2017, og viser at Stevns Kommunes jobcenter klarer sig rigtig godt.
Ud af 94 sammenlignede jobcentre kom Stevns ind på en 10. plads.
De sammenlignede indsatsområder er:
– Brug af opkvalificering/uddannelse i aktiveringsindsatsen
– Længde af sygedagpengeperioder
– Merledighed blandt indvandrere
– Aktiveringsomfang generelt
– Længde af ledighedsperioder
Blandt andet har Stevns jobcenter har i gennemsnit de korteste sygedagpengeforløb i Danmark på kun 34,6 uger. Det er hele 13 uger kortere end landsgennemsnittet.
Samtidig placerer Stevns jobcenter sig langt bedre end i resten af landet i forhold til aktivering med på 36,1% mod landsgennemsnittets 22,3%.
I følge LOs undersøgelse udmærker jobcenteret sig envidere ved, at ikke -vestlige indvandrere kommer i beskæftigelse 3,7 uger hurtigere end andre steder, hvilket er 6,9 uger hurtigere end i den øvrige del af landet.
Landets absolut dårligste jobcenter var Næstved, der blev nr. 94 og dermed det jobcenter, der klarede sig dårligst i hele landet.
Kommentarer