Rødvig

Stevns Klint gemmer på statshemmeligheder

Se billedserie

Stevns Klint: I sommerferien kan man vende tilbage til 80’erne, den kolde krig og blive indviet i terrorbalancens hemmeligheder.

Fredag den 1. juli er det 25 år siden, at Warszawapagten gik i op løsning. Det er altså kun 25 år siden, at truslen mod Danmark stoppede og kun 25 år siden, at den kolde krig sluttede helt officielt – også på Stevns.

I den anledning sparker Koldkrigsmuseum Stevnsfort sommeren i gang med en række nye sommerferieaktiviteter. Besøgende kan møde personer, der under den kolde krig bar på store statshemmeligheder, de kan komme på session, skyde en kampvogn og meget mere.

Stevnsfortets sommeraktiviteter

I sommerferien kan man vende tilbage til 80erne, den kolde krig og blive indviet i terrorbalancens hemmeligheder.

  • Statshemmeligheder! Mød to personer, der under den Kolde Krig bar på store statshemmeligheder
  • På session! Træk et nummer og find ud af, om du havner i søværnet, flyvevåbnet eller blandt landtropperne. Få din soldaterbog og gå i gang med arbejdet i statens tjeneste
  • Militærnægter! Nægter du, bliver du sendt uden for hegnet for at lave andet samfundstjenligt arbejde
  • Bliv udrustet! Find din uniform og afprøv diverse våben
  • Ud på slagmarken! Snig dig uset gennem terrænet
  • Slå Pingo! Tag kampen op mod uret på feltbanens mange forhindringer
  • Hjem på kasernen! Tag en slapper, puds dine støvler, bliv klippet eller få en tatovering
  • Træd ind i flyvevåbnet! Find de steder, hvor fjenden prøver at trænge ind og lær at tale flyverjysk
  • Fyr missilet af! Spot flyene over Stevns, find fjenderne og tryk på affyringsknappen
  • Soldat i felten! Byg en bivuak, camoufler dig med grene og jord og find det rigtige sted at gemme maskingeværet
  • Skyd en kampvogn! Modtag din befaling, indstil kanonen og skyd på fjenden

Praktiske informationer

Koldkrigsmuseum Stevnsfort ligger på og inde i Stevns Klint, Korsnæbsvej 60, 4673 Rødvig.

Daglige åbningstider er fra klokken 10 til 17. I skolernes sommerferie er der åbent til klokken 18.

Af sikkerhedsmæssige årsager er der kun adgang til det underjordiske fort på en guidet tur. Man kan købe billetter on-line på Kalklandet.dk. Her kan man også læse meget mere om fortet.

Man planlægge også sit besøg ved Stevns Klint hjemmefra hvis man downloader  Stevns Klint App. Med app’en kan man også få hundredvis af historier, film, animationer og spil.

Lidt baggrund

Under den kolde krig lå NATO’s forreste frontlinje mod øst i Danmark, oven på og inden i Stevns Klint.

Her havde hundredevis af danske mænd og kvinder deres daglige, særdeles hemmelige gang. En del arbejdede på landjorden, hvor tungt artilleri stod klar til at skyde fjendtlige angreb ned. Men langt de fleste arbejdede 20 meter under jorden i det underjordiske fort, der består af 1,7 km labyrintiske gange og et utal af observationsrum, der husede NATO’s hemmelige krigsplaner. Herfra blev fjenden i øst overvåget tæt både nat og dag.

De færreste danskere vidste, at der lige under overfladen lå et helt parallelsamfund klar til at beskytte mod følgerne, hvis krigen pludselig brød ud. Alle i forsvaret var omfattet af tavshedspligt og blev trænet grundigt i at snakke uden om og stikke en hvid løgn.

Nu giver Stevnsfort et blik ind i de hemmeligheder som en stat måtte bevare for sig selv, hvis ikke dagligdagen skulle bryde sammen.

Kommentarer