Store Heddinge

Stevns Klint koldkrigs skinker lagres i Stevnsfort

stevns_klint_koldkrigs-skin

Stevns Klint: Livsnyder og Bonderøv Jens Hansen fra Karise har startet en produktion af ”Stevns Klint koldkrigs Skinker”

Livsnyder og Bonderøv Jens Hansen, der er medlem af Stevns Fødevarenetværk, er gået i gang med at producere ”Stevns Klint koldkrigs Skinker” der bliver lagret mindst 12 måneder i et gammelt ammunitionsrum på Stevnsfort. Rummet ligger 25 meter nede i jorden og 25 meter inde i klinten og luftfugtigheden er 85 procent.

Den allerførste skinke er først blevet saltet og røget og dernæst blevet dyppet i læsket kalk fra Skandinavisk Jura Kalk i Store Heddinge.

Om 14 dage kommer de næste to skinker op at hænge. De kommer fra en gris der har gået hele sommeren på Engvang Frugt.

Jens Hansen er ved at planlægge et event om Stevns Klint koldkrigs skinkerne til efteråret, som man allerede nu kan booke sig ind på.

Han tilbyder desuden at alle der har lyst kan have sin helt egen skinke, eventuelt som anpartshaver. Alle der kunne tænke sig at få sin helt egen skinke, er velkommen til at kontakte Livsnyder og Bonderøv på e-mail jens@livsnyderogbonderoev.dk. Her kan man høre om pris og oplevelsen ved at have sin egen skinke, der bliver lagret mindst 12 måneder!

Firmaet Livsnyder og Bonderøv på Drosselvej i Karise er startet af kokken Jens Hansen, der beskriver sig selv som både Livsnyder og Bonderøv. Det har udviklet sig til at være en større gruppe af ansatte og samarbejdspartnere. Livsnyder og Bonderøv skaber indsigt i gode råvarer, deler opskrifter, laver events og afholder kurser, for at familier kan få mulighed for at få nærvær og livsnydelse i deres hverdag eller i weekenden.

Kommentarer