Stevns Klint Strandpension åbner i weekenden
Rødvig: Rødvig Kro- og Badehotel åbner en ny strandpension med 10 værelser på Klintevej i weekenden
Ejerne af Rødvig Kro- og Badehotel, Kathrine Hendriksen og Jonas Skaaning, åbner i weekenden Stevns Klint Strandpension på Klintevej 28. Den 306 kvadratmeter store bygning, Strandholm har tidligere har været bed and breakfast og derefter feriehjem for handicappede fra Københavns Kommune.
Det er gået rigtigt hurtigt fra idé til udførelse. Planerne, om at parret ville købe bygningen Strandholm og indrette den som strandpension, blev behandlet af Plan- og Teknikudvalget i december 2012, og planerne krævede at kommunen først ændrede lokalplanen for området.
Læs også: Rødvig Kro vil udvide med strandpension
Men nu er den nye strandpension en realitet. Der knokles i disse timer på at gøre de nye værelser med i alt 22 sovepladser færdige til weekenden, hvor de første gæster ankommer . Pensionens gæster har mulighed for at lave deres egen mad i pensionens køkken.
Stevns Klint Strandpension, der ligger i gåafstand fra kroen, der således øger værelseskapaciteten fra de nuværende 16 værelser til 26 værelser.
Arkivfoto
Kommentarer