Store Heddinge

Stevns Kommune deltager i Vandrefestival 2013

Stevns Kommune deltager med 12 ture i Vandrefestival 2013, der afholdes på Sjælland, Møn og Lolland-Falster i sensommeren

Vandrefestival Sjælland 2013 afholdes for femte år i træk i perioden fra fredag den 16. august og frem til søndag den 8. september, hvor der er vandreture i hele Region Sjælland. Der er lige nu omkring 135 ture at vælge imellem, heraf foregår 12 vandringer i Stevns Kommune.

De mange ture, hvoraf mange kombinerer gode naturoplevelser med kulturoplevelser, er spredt ud over Sjælland, Møn og Lolland-Falster. På festivalturene vil man både opleve de små listige vandreruter, som man måske ikke tidligere har vandret, og de kendte ruter, som er del af større netværk.

De fleste vandringer er rundture af en til fire timers varighed, men der er også ture på 10-12 timer. Turene er opdelt i tre sværhedsgader og der skelnes mellem traveture og fortælleture.

Der er ture i alle sværhedsgrader, korte ture, ture i byen samt ture for børn og deres familie. Alle kan være med og der vil blive taget særligt hensyn til dem, der ikke er vant til at vandre.

Vandrefestival Sjælland organiseres af de 17 kommuner i Region Sjælland, Østdansk Turisme og Dansk Vandrelaug.

Se mere på www.vandrefestival.dk.

Arrangementer under Vandrefestival Sjælland 2013 i Stevns Kommune:

  • 1: Lørdag den 17. august kl 10:00: Stavgang & løb i Bøgeskoven , Turlængde 5 km
  • 2: Søndag den 18. august kl 10:00: Stevns Klint – Mandehovedet til Stevns Fyr, Turlængde 5,5 km
  • 3: Tirsdag den 20. august kl 10:00: AKTIV gang i Strøby Egede – 1, Turlængde 9,8 km
  • 4: Lørdag den 24. august kl 10:00: Stavgang & løb i Bøgeskoven 2, Turlængde 5 km
  • 5: Lørdag den 24. august kl 10:00: Åbne Atelierdøre på Stevns. Turlængde 10 km
  • 6: Søndag den 25. august kl 10:00: Stevns Klint – Stevns Fyr til Rødvig, Turlængde 7,5 km
  • 7: Tirsdag den 27. august kl 10:00: AKTIV gang i Strøby Egede – 2, Turlængde 9,8 km
  • 8: Lørdag den 31. august kl 10:00: Stavgang & løb i Bøgeskoven 3, Turlængde 5 km
  • 9: Søndag den 1. september kl 10:00: Stevns Klint – Rødvig til Lund, Turlængde 6,5 km
  • 10: Tirsdag den 3. september kl 10:00: AKTIV gang i Strøby Egede – 3, Turlængde 9,8 km
  • 11: Lørdag den 7. september kl 10:00: Stavgang & løb i Bøgeskoven 4, Turlængde 5 km
  • 12: Søndag den 8. september kl 10:00: Motions Bingo i Gjorslev Bøgeskov. Turlængde 5 km

Kommentarer