Store Heddinge

Stevns Kommune efterlyser energilandsbyer

Stevns Kommune efterlyser lokalområder der ønsker at blive energilandsbyer og dermed gøre noget særligt for klimaet

Stevns Kommune igangsætter nu et toårigt klimaprojekt, hvor stevnske landsbysamfund kan blive mere bæredygtig i forhold til varme, vand, strøm, affald, renovering, transport mv.

En energilandsby er et landsbysamfund, som har besluttet sig for at igangsætte en proces for at mindske energiforbruget og/eller øge andelen af vedvarende energi. Landsbyens beboere bliver inspireret til at foretage individuelle eller fælles initiativer for at komme nærmere målet.

Ved at gå med i projektet kan de:

  • Blive én af kommunens første energilandsbyer
  • Være med til at sætte positiv fokus på jeres landsby, så den bliver et endnu mere attraktivt bosætningssted
  • Fremme det sociale fællesskab i landsbyen
  • Få vurderet muligheder for at etablere vedvarende energiprojekter
  • Få økonomisk støtte og praktisk hjælp til forskellige aktiviteter, fx inspirationsture til andre energilandsbyer, afholdelse af workshops/borgermøder med eksterne oplægsholdere, lokale energi/klimaaktiviteter mv.

Alle landsbyer på Stevns har mulighed for at søge om at blive energilandsby. Der vil i udvælgelseskriterierne blive lagt vægt på et stærkt lokalt engagement og opbakning.

Der udvælges 1- 2 landsbyer.

Ansøgning sendes til Projektkoordinator Birgitte Nielsen på mail: birnie@stevns.dk eller med posten: til Teknik og Miljø, Rådhuset i Hårlev, Hovedgaden 46, 4652 Hårlev. Der er ansøgningsfrist mandag den 18. marts 2013.

Læs mere om projektet på kommunens hjemmeside

Kommentarer