Stevns Kommune brugte i gennemsnit 27.538 kroner per barn tilbage i 2013. Det tal er faldet til 27.130 kroner i 2016. Det svarer til en besparelse på 1 procent.

89 ud af de 98 danske kommuner har i gennemsnit sparet otte procent per barn i alderen fra o til 13 siden sidste kommunalvalg i 2013. Det viser en opgørelse over de driftsudgifter som kommunerne har indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det skriver Fagbladet FOA.

Stevns Kommune der i gennemsnit brugte 27.538 kroner per barn tilbage i 2013 har siden da kun sparet 1 procent på børneområdet, hvilket er langt under landsgennemsnittet.

Til sammenligning har Faxe Kommune sparet 13 procent i samme periode og bruger nu kun 25.772 kroner per barn i alderen o til 13 år.

Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd vurderer, at kommunerne siden 2011 har skåret i alt 11-12 milliarder på de samlede serviceudgifter. Årsagen er blandt andet udgiftsloftet, hvor staten begyndte at straffe kommuner, der bruger flere penge, end de har budgetteret med.

Økonomisk kortsigtet at spare på børn

– Det kan betale sig økonomisk at investere i børn tidligt. De får mere ud af deres uddannelse senere, færre kommer i kontakt med politiet, og de bliver i højere grad selvforsørgende. Det betyder meget for det økonomiske regnskab i samfundet og er meget svært at samle op senere. Det er relativt små investeringer, som giver et stort afkast, siger seniorforsker emeritus Mogens Nygaard Christoffersen, ligeledes fra VIVE til Fagbladet FOA.

Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Kalundborg Kommune, erkender, at kommunernes økonomi generelt er under pres. Han mener at faldet i udgifterne på dagtilbudsområdet hænger sammen med folkeskolereformen, som blev indført i 2014. Skoledagene blev længere, så tiden i SFO, fritidshjem og klubber kortere, derfor er udgifterne faldet. Besparelserne skyldes således ikke kun ringere normeringer eller serviceniveau.

Professor Kurt Houlberg fra VIVE er enig i, at folkeskolereformen kan være en del af forklaringen, men han mener ikke at det er hele forklaringen.

Bag om tallene

Tallene viser kommunernes nettodriftsudgifter fra 2013 til 2016 for 0-13-årige i faste priser. Der er brugt kommunale nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet trukket 24. august 2017.

Nettodriftsudgifterne viser kommunens samlede udgifter til børnepasning fratrukket indtægter, herunder takster og statsrefusion.

Nettodriftsudgifterne viser kommunens samlede udgifter til børnepasning inklusiv fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, passer deres egne børn eller er på børnepasningsorlov.

Tallene indeholder generelle udgifter til børnepasning, SFO, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogiske tilbud og legesteder.

Tallene er ikke nødvendigvis udtryk for udviklingen i normeringerne.

Tallene kan læses på noegletal.dk.