Samfund

Stevns Kommune har lav personaleomsætning

Nye tal viste for nylig, at Stevns Kommune har den laveste omsætning i personale i hovedstadsområdet og den næstlaveste i Region Sjælland.

– Jeg ser tallene som et udtryk for det gode arbejdsmiljø, vi har i Stevns Kommune, da en lav personaleomsætning har stor værdi for de borgere, som har brug for den kommunale service i hverdagen. En lav personaleomsætning betyder nemlig, at borgere som f.eks. får pleje i hjemmet i højere grad vil møde de samme ansatte i stedet for at skulle forholde sig til et nyt ansigt hver gang, udtaler borgmester Mogens Haugaard Nielsen.

– Vi er en stor arbejdsplads, hvor hver enkelt leder og medarbejder har stor frihed til selv at tilrettelægge sine arbejdsopgaver. Det er en grundværdi for os, da vi ved, at det en vigtig faktor i at skabe et godt arbejdsmiljø. Og netop det gode arbejdsmiljø i Stevns Kommune viste sig også tidligere i år, hvor Stevns Kommune endnu engang viste sig at have et lavt sygefravær i forhold til de fleste øvrige kommuner i Region Sjælland. Tilføjer kommunaldirektør, Per Røner og han fortsætter:

– Trivsel på arbejdspladsen, et godt arbejdsmiljø, muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt er med til at give et lavere sygefravær og hænger derudover nøje sammen med den enkelte medarbejders motivation og lyst til at blive i Stevns Kommune. Derfor er jeg utrolig godt tilfreds med at se, at det arbejde ledere og medarbejdere laver hver dag bærer frugt’.

Tallene vedrørende den lave omsætning i personalet stammer fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Ana-lysecenter for Velfærd, og har også været omtalt på TV 2 Lorry.

Kommentarer