Stevns Kommune har styr på licenserne

Stevns Kommune: En licenskontrol for nylig viser at Stevns Kommune udelukkende anvender lovligt software
Stevns Kommune har netop været igennem en licenskontrol foretaget af Netop Business Solutions, der er i gang med at gennemføre de ellers frygtede licens-audits i landets kommuner, regioner og ministerier.
Stevns Kommune har centraliseret al indkøb af IT-udstyr til administrative opgaver i et IT-center, der også har til opgave at styre licenserne for alle administrative servere og pc’er bortset fra skoleområdet. Kommunens skoler står selv for deres licenser.
Kommunens IT-center anvender et software asset management-system til at registrere oplysninger om organisationens brug af software, for at sikre en korrekt og struktureret administration af kommunens it-miljø, hvilket betyder økonomiske besparelser men også at der ikke installeres noget software på administrationens computer, uden it-centrets medvirken.
-Vi har meget fokus på licenser her i kommunen, så der har ikke været penge på bordet, og som du kan se i medsendte dokumenter, så havde vi ikke brugt alle licenserne,” skriver administrativ koordinator Connie Wede fra Stevns Kommune til Computerworld.
Kommentarer