Samfund

Stevns Kommune inviterer til ’Stevnsdag’

Stevns Kommune holder åbent hus med mulighed for at snakke med kommunens fagfolk og politikere – samt se og bruge den nye digitale Stevns Kommuneplan 2017. 

Kommuneplan, Fingerplan og ny planlov – hvad rager det dig?

Nu kan man blive klogere på muligheder og begrænsninger på sin ejendom, når Stevns Kommune holder ’Stevnsdage’:

  • Store Heddinge: Torsdag den 31. august i Tinghuset fra klokken 17.30 til 20.00
  • Strøby Egede: Tirsdag den 5. september i Strøbyskolens kantine fra klokken 17.30 til 20.00

Kommune afholder arrangementet i anledning af, at forslaget til Stevns Kommuneplan 2017 nu er sendt i høring. Du kan både blive klogere på indholdet i kommuneplanen og få hjælp til at indsende et høringssvar. Tag eventuelt en bærbar computer eller en tablet/Ipad med til at ’bladre’ i kommuneplanen.

Program

  • Kl. 17.30 – Velkomst ved borgmesteren
  • Kl. 17.35 – Præsentation af den nye digitale kommuneplan – 15 min. oplæg ved kommuneplanlægger Anka N Sonne
  • Kl. 18.15 – Frivillighedscenteret i Stevns (kun den 5. september) – 5 min. oplæg ved formand Johnny Andersen/daglig leder Lena Bjerrum Bach
  • Kl. 18.30 – Stevns Kommune i Fingerplanen – 5 min. oplæg ved kommuneplanlægger Anka N Sonne
  • kl. 19.00 – Oplæg om Modernisering af Planloven og hvilke nye muligheder den giver i landzonen – 10 min. oplæg ved Arkitekt Inge Hvolmgaard Olesen fra Vkst

Konkurrence

Tip en 13’er om Stevns Kommuneplan 2017. Præmier til både børn og voksne for tretten rigtige.

Kommunen byder på pindemadder samt kaffe og småkager.

Meld dig til Stevnsdag den 31. august i Store Heddinge

Meld dig til Stevnsdag den 5. september i Strøby Egede

Kommentarer