Store Heddinge

Stevns Kommune på Facebook

facebook

Stevns Kommune:  Over 800 Facebook-brugere har allerede ’liket’ Stevns Kommunes nye Facebook-side, der gik i luften i april

Stevns Kommunes profil på Facebook kan man læse om de mange forskellige ting, der sker i kommunen på områder som miljø, byggeri, politik, sundhed med videre.

Man kan også holde sig opdateret om afholdelse af forskellige borgermøder, hvordan budgetprocessen skrider frem, aktiviteter i forbindelse med det kommende kommunevalg og meget mere.

Og man kan selv give sin mening til kende – for eksempel ved at ’like’ et opslag eller ’poste’ en kommentar.

Som et led i kommunens orange kampagne for selvbetjeningsløsningerne på stevns.dk vil man i den kommende tid opleve endnu mere aktivitet på kommunens Facebook-side.

I forbindelse med kommunens kampagne for stevns.dk vil vinderne af konkurrencen om tre iPads også blive offentliggjort på Facebook-siden.

Det sker på følgende datoer: 16. september, 30. september og 14. oktober.

Læs også: Se orange og vind en iPad

–  Stevns Kommune prioriterer at være til stede på Facebook, fordi kommunikationen mellem os og jer borgere i dette forum åbner op for nogle helt nye muligheder. Stevns Kommunes Facebook-side er et digitalt mødested, hvor du som stevnsborger – og alle andre, der har interesse i kommunen – blandt andet kan deltage i en debat eller dialog om et emne, du har til fælles med andre – det kan være i forhold til børn, familie, arbejde eller andet, siger Jane Sandgaard, centerchef for Borgerservice, Kultur & Fritid og fortsætter:

– På kommunens Facebook-side kan du også løbende følge med i, hvad der sker i netop dit lokalområde og måske få nye idéer til, hvordan du kan udforske din kommune i din fritid,’ slutter Jane Sandgaard.

Man kan både besøge kommunens Facebook-side via en app på en smartphone eller fra en computer, også selv om man ikke selv har en profil på Facebook.

Kommentarer