Stevns Lokal Radio flytter ind på Nytorv
Store Heddinge: Danmarks ældste lokalradio har gennemgået et generationsskifte og flytter til en mere synlig adresse.
Fra tirsdag den 1. december vil danmarks ældste lokalradio, Stevns Lokal Radio sende fra Nytorv i Store Heddinge. De har lejet sig ind i de lokaler hvor DanBolig tidligere holdt til, ovenpå Nordea. Det skriver Dagbladet.
I forbindelse med flytningen holder radio’en en pause i sendigerne på 10 dage, fra fredag den 20. november til den 1. december.
Blandt den nye generation findes 22-årige Simon Jensen der er næstformand for SLR’s bestyrelse og samtidig teknisk chef på lokalradioen.
-Formålet med flytningen er dobbelt, forklarer Simon Jensen til Dagbladet.
– Vi har nogle økonomiske vanskeligheder, og det har længe stået klart, at vi betaler en alt for høj husleje i Korngården. Ved at flytte ind på Nytorv får vi omtrent samme plads – måske endda en lille smule mere – dvs. omkring 80 kvadratmeter. Samtidig kan vi spare omkring 50.000 kroner i årlig husleje, uddyber Simon Jensen overfor Dagbladet.
Desuden vil den nye placering på Nytorv gøre lokalradioen meget mere synlig.
– Det har vi brug for. I dag ved folk ikke, hvor vi bor. Vi skal tit forklare stevnsboer, hvordan de finder op til os, fordi de kender ikke Korngården, siger Simon Jensen.
Stevns Lokal Radio, der sendte deres første program torsdag den 1. september 1983, er en reklamefri, ikke kommerciel radio, der sender fra Store Heddinge på Stevns.
Arbejdet på SLR 107.8 FM, der sender cirka 24 timer om ugen, varetages af omkring 7 frivillige, ulønnede medarbejdere.
SLR har siden september 2013 også sendt deres udsendelser på Internettet. Man kan lytte til radioen på Internettet er at gå ind på hjemmesiden www.stevnslokalradio.dk og klikke på Lyt til stevnslokalradio.dk
Kommentarer