Store Heddinge

Stevns Lokal Radio søger studieværter

radio

Store Heddinge: Stevns Lokal Radio søger studieværter. Desuden mangler lokalradioen også teknikere.

Onsdag den 11. marts klokken 19:30 indkaldes medlemmer af Stevns Lokal Radio til den årlige ordinære generalforsamling i SLR’s lokaler i Korngården i Store Heddinge. Dagsorden ifølge vedtægterne.

– Interesserer du dig for klassisk, country & western, dansk top, pop, jazz, halvtresser/tresser rock – eller en helt anden musikform, lokalhistorie, erhvervsliv, forenings- og organisationsliv eller andet, der rører sig i kommunen, kan du blive en af vore nye studieværter, skriver Ole Andersen fra Stevns Lokal Radio. Og han fortsætter:

– Du bliver ikke ladt alene, men bliver lært op over en periode. Og tro mig, det er ikke så svært, som mange tror. Du har lov til at lave radio – også selv om du er arbejdsløs eller efterlønner.

Interesserede er også velkomne til at komme forbi på den første tirsdag i måneden klokken 19.00, hvor der afholdes redaktionsmøde.

– Hvorfor sidde og glo derhjemme – når du kan blive en del af et fællesskab?, opfordrer Ole Andersen fra Stevns Lokal Radio.

Interesserede kan kontakte Ole Andersen på telefon 56 50 71 17 eller via e-mail slr@stevnslokalradio.dk.

Der er generalforsamling hos Stevns Lokal Radio onsdag den 11. marts klokken 19:30  i SLR’s lokaler, Korngården 6, Lejlighed 111, 4660 Store Heddinge.

Stevns Lokal Radio, der sendte deres første program torsdag den 1. september 1983, er en reklamefri, ikke kommerciel radio, der sender fra Store Heddinge på Stevns.

Arbejdet på SLR 107.8 FM, der sender cirka 24 timer om ugen, varetages af omkring 20 frivillige, ulønnede medarbejdere.

SLR har siden september 2013 også sendt deres udsendelser på Internettet. Man kan lytte til radioen på Internettet er at gå ind på hjemmesiden www.stevnslokalradio.dk og klikke på Lyt til stevnslokalradio.dk

 

Kommentarer