Stevns på TV to gange onsdag aften
Stevns: Hvis ikke man har planer for onsdag aften, vil det være oplagt at tænde for fjernsynet, da Stevns er medvirkende i to programmer på to forskellige DR kanaler.
Onsdag den 30. november er der god grund til at tænde for fjernsynet, da Stevns medvirker i hele to programmer.
Klokken 21.30 bliver der på DR K sendt et afsnit af serien ‘1000 års tro’ om danskernes tro. Her medvirker Lille Heddinge kirke med sognepræst Eigil Andreasen og nogle af hans konfirmander. Serien handler om indførelsen af kristendommen i kongeriget fra vikingetiden og frem til i dag. Man kan se eller gense serien på dr.tv.
Klokken 21.55 bliver der på DR 1 sendt Pengemagasinet, som i aftenens program tager fat på sagen om de stigende takster for offentlig transport mellem Stevns og København. Pendlere fra Klippinge Station vil indgå i et interview sammen med borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V).
Kommentarer