Stevns Politibutik holder ferie i uge 30, 31 og 32
Midt- og Vestsjællands Politi holder sommerferielukket i ekspeditionen på rådhuset i Store Heddinge.
Ekspeditionerne på visse politistationer i Midt- og Vestsjællands politikreds vil på skift være lukkede i tre uger i løbet af sommeren.
Stevns Politibutik på Rådhuset i Store Heddinge holder lukket i uge 30, 31 og 32, det vil sige fra mandag den 24. juli til og med fredag den 11. august.
Ekspeditionerne på politistationerne i Holbæk og Køge er åbne som normalt hele sommeren med de sædvanlige lukkedage tirsdag og fredag. Politistationen i Roskilde er åben for personlige anmeldelser døgnet rundt.
Mange tyverianmeldelser kan ske elektronisk via politiets hjemmeside www.politi.dk/ midtvestsjaelland – tryk på ikonet ’Anmeld elektronisk’.
Hvis man ønsker at anmelde andre former for kriminalitet ved personlig henvendelse, kan man få vejledning hos politiets servicecenter på telefon 114.
– Midt- og Vestsjællands Politis beredskab er klar hele døgnet – også i sommerperioden – til at yde den akutte, politimæssige indsats, som borgerne måtte have behov for, afsluttes pressemeddelelsen.
Kommentarer