Store Heddinge

Stevns Røde Kors søger en leder til vågetjenesten

aeldrepleje

Stevns Kommune: Stevns Røde Kors søger en frivillig leder til den nye vågetjeneste i Stevns Kommune

I begyndelsen af december 2013 underskrev Lise Greve fra Røde Kors Stevns, og social- og sundhedschef Tina Jørgensen fra Stevns Kommune en samarbejdsaftale om en vågetjeneste på Stevns.

Nu søger Røde Kors en frivillig med en leder i maven til at stå i spidsen for den nye vågetjeneste.

Læs også: Røde Kors åbner vågetjeneste i Stevns Kommune

Udover at føle omsorg for døende, skal den nye leder have et stort ønske om at bruge sit engagement og lederevner til at gøre en stor forskel i lokalområdet.

Den nye leder skal blandt andet udvælge og “pleje” egnede frivillige i vågetjenesten og være et bindeled til kontaktpersoner på plejecentre og i Hjemmeplejen.

Vågetjenesten tilbyder medmenneskeligt nærvær til døende, der ingen pårørende har – eller støtte til pårørende i den allersidste tid.

Interesserede der vil vide mere kan kontakte Lise Greve fra Stevns Røde Kors på telefon 4084 6814 eller e-mail: lvgreve@city.dk

Kommentarer