Rødvig

Stevns-roere til forårs-kaproning på Bagsværd Sø

4x-Nikoline-og-katrine

Rødvig: Roklubben Stevns deltog i pinsen i kulde, regn og blæst i Københavner regattaen på Bagsværd sø.

Lørdagens første løb for Roklubben Stevns unge kaproere var Katrine Gammelgaard Højgaard og Nikoline Tornehøj Kroll, som stillede op i dobbelt sculler for 12-14 årige. De vandt både i indledende og i A- finalen. Derudover stillede pigerne op i dobbelt firer sammen med Lyngby dameroklub, hvor med et stort forspring sikrede en 1. plads.

Andreas Møller og Mike Crillesen stillede ligeledes op i klassen for 12-14 årige og kvalificerede sig til A- finalen, hvor de fik en flot 4. plads.

Maja Møller 10 år og Cecilia Tornehøj Kroll 8 år stillede op i begynderklassen 8-17 år, hvor Cecilia fik en 2. plads og Maja en 3. plads. Pigernes sidste løb var på 500 m. Her byttede roerne placering, så Maja fik en 2. plads og Cecilia en 3. plads.

Om søndagen fik Mike og Andreas en 2. plads i indledende og igen fik de en 4. plads i A-finalen.

Katrine og Nikoline fik en 2. plads i A-finalen i dobbelt sculler og en overbevisende 1. plads i dobbelt firer sammen med Lyngby dame roklub.

Maja fik en 3. plads og Cecilia en 4. plads i begynderklassen i alderen 8-17 år. Pigernes sidste løb var på 500 m, hvor Maja fik en 2. plads og Cecilia en 3. plads.

Med de fine resultater har Roklubben Stevns nu to piger i Junior C rækken, der topper talentudviklings konkurrencen (TU cuppen) og det bliver spændende at se om Nikoline og Katrine kan holde den stilling resten af sæsonen.

Stevns.nu støtter aktive foreninger, klubber og lokale ildsjæle, og bringer nyt om kommende arrangementer og begivenheder i Stevns-området. Oplysninger og fotos samt information om arrangementer osv. kan sendes pr. e-mail til tip@stevns.nu. Det er gratis.

Kommentarer