Byrådet i Aarhus kan glæde sig over en kæmpegevinst på over 600 millioner kroner, når der i 2025 lander en ekstra selskabsskat fra fire store energihandlere i byen. Til gengæld må resten af landets kommuner indstille sig på, at de skal finde et tilsvarende beløb, som de taber på grund af tilskuds- og udligningssystemet for kommunerne.

Ifølge beregninger foretaget af NB-Medier skal Stevns Kommune alene aflevere cirka 2,5 millioner kroner til den Østjyske hovedstad i 2025.

Forklaringen er, at når den ekstra selskabsskat fra fire af de store energiselskaber i 2025 på cirka 1,3 milliarder kroner lander i Aarhus Kommune, så modregner staten det i kommunernes bloktilskud gennem det såkaldte balancetilskud.

Dermed kommer alle kommuner til at betale for gevinsten i Aarhus. Og selvom halvdelen af effekten opvejes af udligningssystemet, så bliver resultatet, at de 97 kommuner kommer til at betale gevinsten til Aarhus Kommune.

NB-Medier understreger, at analysen alene ser på den isolerede effekt af, at Aarhus Kommune i 2025 får 1,3 milliarder kroner ekstra fra de fem store energiselskaber, som har hjemadresse i Aarhus.

Flere borgmestre reagerer på udligningssystemet. En af dem er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) i Esbjerg.

– Det er helt uanstændigt, at vi skal ud og skære varme hænder væk i Esbjerg, fordi nogle energiselskaber med adresse i en anden kommune har haft rekordoverskud. Det viser med al tydelighed den tilfældighed, som er indbygget i vores nuværende tilskuds- og udligningsystem, siger han. Det isolerede tab for Esbjerg bliver i 2025 cirka 12,3 millioner kroner.

I korte træk, sådan fungerer udligningen:

Når virksomhederne betaler selskabsskat, tilfalder 14,24 procent af den samlede skattebetaling kommunerne. Fordelingen af pengene mellem kommunerne er ikke styret af, hvor en virksomhed har hovedkontor. De fordeles i stedet efter en fordelingsnøgle, hvor hver enkel virksomheds skattebetaling fordeles efter lønudbetaling til medarbejdere i de kommuner, hvor den har afdelinger.

Bloktilskuddet fordeles i forhold til antal indbyggere i hver kommune, og derfor vil alle kommuner få færre penge i bloktilskud, hvis indtægterne fra selskabsskatten stiger. Men hvis væksten i en kommunes egne indtægter fra selskabsskat opgjort i kroner pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, så vil kommunen vinde flere penge fra indtægter på selskabsskatten, end man vil tabe på nedsættelsen af bloktilskuddet.