Stevns Veteran- og Familiemarch afholdes ved Stevns Klint
Store Heddinge: Stevns Veteran- og Familiemarch afholdes langs med Stevns Klint med udgangspunkt fra Stevns Fyrcenter.
Lørdag den 27. august afholdes landets første Veteran- og Familiemarch i et samarbejde mellem Stevns Kommune og Danmarks Veteraner. Stevns Veteran- og Familiemarch afholdes langs med Stevns Klint med udgangspunkt fra Stevns Fyrcenter.
Marchen er både er for nybegyndere, let øvede og de rutinerede samt naturligvis hele familien. Der bliver distancer på henholdsvis 6, 12, 22 og 30 km og man har mulighed for at få både diplom og marchmærke bagefter.
Deltagelse er åben for alle interesserede og deltagelse koster 25 kroner inklusive morgenkaffe og morgenbrød samt diplom og mærke. Man kan købe vand og grillede pølser i start- og målområdet.
Man behøver ikke at tilmelde sig –bare mød op.
Har man lyst til at deltage i begivenheden uden at vandre er man meget velkommen til at hjælpe til på de forskellige poster, eller at passe grillen eller salg af øl og vand.
Alle kan starte klokken 08.00. Alle skal være i mål senest klokken 16.00. Alle ruter udgår fra Stevns Fyrcenter og går henholdsvis nord og syd på.
Interesserede kan finde flere informationer på Danmarks Veteraner’s hjemmeside.
Marchen starter og slutter på Stevns Fyrcenter, Fyrvej 2, 4660 Store Heddinge.
Det er Stevns Kommunes Kultur & Fritid og De Danske Veteraner på Stevns, der er gået sammen om at skabe en march, der sætter fokus på veteransagen. Marchen kommer i forlængelse af sidste års samarbejde om markeringen af De Udsendtes Dag i Danmark
Kommentarer