Store Heddinge

Stevns Y’s Men’s Club uddelte støtte

ysmens_club

Store Heddinge: Forleden afholdt Stevns Y’s Men’s Club den årlige ”overskudsaften”, hvor de fordeler årets overskud til nogle af dem, som har søgt om økonomisk hjælp.

Denne gange havde Stevns Y’s Men’s Club i alt 40.000 korner at kunne gøre godt med.

Stevns Y’s Men’s Club uddelte støtte til Strålen – en handicap rideskole, et lokalt KFUM & K børnehjem, Sydøstsjællands Efterskole i Haslev’s Elevfond samt Strøby Menighedspleje.

Stevns Y’s Men’s Club satser hovedsagelig på at hjælpe nogle i det nære, lokale miljø, som har hjælp og støtte behov. Undtagelsen er skolen Ladakh i Indien, en skole som Stevns Y’s Men’s Club har støttet fra start, og som er startet af en person i nærmiljøet, Lissi Braae, Sysøstsjællands Idrætsefterskole.

Pengene til uddeling kommer hovedsagelig fra salget af Stevns Y’s Men’s Clubs Julekalender, som de lokale KFUM spejdere og boldklubber har solgt hovedparten af. Dermed optjente de iøvrigt selv 24.650 kroner til brug i deres klubber.

– Denne ”overskudsaften” er altid en af vore glædelige højdepunkter i årets løb, som vi gerne kunne være nogle flere til at dele glæden med, udtaler Gert Kannik-Marquardsen, præsident for Stevns Y’s Men’s Club.

Som medlem af Stevns Y’s Men’s Club er man med i et hyggeligt og spændende klubarbejde, hvor man får mange spændende oplevelser, der både glæder og beriger tilværelsen for den enkelte.

Interesserede der har lyst til at være med kan kontakte foreningens præsident Gert Kannik-Marquardsen på telefon 5650 3254 eller Arne Kjeldsmark på telefon.

Kommentarer