Stevnsbadet søger en fuldstids livredder
Store Heddinge: Stevnsbadet i Store Heddinge søger en fuldtidsansat livredder og teknisk servicemedarbejder til tiltrædelse senest 1. juni 2013
I jobbeskrivelsen står der at det daglige arbejde består i at servicere svømmehallens brugere, hvilket består af opsyn, livredning og kassebetjening. Ud over dette vil der være rengørings- og vedligeholdelsesopgaver. Der kan også forekomme opgaver i idrætshallen.
Eventuelle ansøgere tilbydes et kursusforløb i samarbejde med svømmeklubben, der kvalificerer til aflæggelse af bassinprøven. Bassinprøven skal være bestået inden for de første tre måneder.
Desuden tilbydes der et videre uddannelsesforløb, der omfatter Dansk Svømmebadsteknisk Forenings fagkurser.
Som ansøger skal man have evnen og viljen til at omgås børn og voksne på en positiv og uhøjtidelig måde samt være god til at planlægge, organisere og motivere samt kunne kan anvende PC på brugerniveau.
Arbejdstiden varierer dag, aften og weekend i et fast vagtskema.
Stevnsbadet tilbyder et godt arbejdsmiljø med gode hjælpsomme kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Tekniske servicemedarbejdere.
Hvis man vil vide mere om stillingens indhold eller ønsker at besøge Stevnsbadet kan man kontakte halinspektør Ole Hansen på telefon 5650 2188 eller mobil 2966 7832.
Ansøgningen sendes til hr-ansoeg@stevns.dk mærket: ”Livredder”
Ansøgningsfristen er fredag den 5. april klokken 12.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 16.
Kommentarer