Hårlev

Stevnsbo fik bøde på 40.000 og bilen konfiskeret

retten_justitia

Stevns Kommune: 21-årig stevnsbo dømt for 13 overtrædelser af færdselsloven samt én overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer.

Retten i Roskilde har dømt en 21-årig stevnsbo for 13 overtrædelser af færdselsloven samt én overtrædelse af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Det skriver Dagbladet.

Den 21-årige fik en dom på 30 dages betinget fængsel, en bøde på 40.000 kroner med en forvandlingsstraf på 20 dages fængsel. Han skal desuden udføre samfundstjeneste i 40 timer, inden for en periode på fire måneder fra dommens afsigelse.

Han blev samtidigt frakendt kørekortet i fem år og han fik sin ældre Mitsubishi 2.0 konfiskeret. Den dømte skal desuden betale sagens omkostninger.

Den unge man blev underlagt en prøvetid på et år, under opsyn af Kriminalforsorgen. Bliver han fundet skyldig i ny kriminalitet i  prøvetiden, slipper han ikke for at afsone fængselsdommen. Kriminalforsorgen kan i prøvetiden kan pålægge den unge mand behandling for misbrug af narkotiske stoffer, hvis de finder det nødvendigt.

Kommentarer