Stevnsbo ny træner for Holtes 1. division i håndbold
Sierslev: Den 28-årige tidligere stevnsbo, Peter Svensson, skal fra 1. maj træne Nordsjællands næstbedste herrehold, Holte i 1. division.
Peter Svensson, der som dreng begyndte at spille håndbold i Sierslev, blev dansk mester med GOG i 2008, men blev bremset som banespiller af en knæskade.
– Fra januar 2001 var Svensson assistent i TMS Ringsted og senere cheftræner, hvorfra han blev fyret i oktober efter et tomåls-nederlag til Ajax København netop i den 1. division, som Holte nu fejrer gensyn med, skriver netavisen Nordkysten.nu om den tidligere stevnsbo.
På trods af beskeden trænererfaring fra TMS i Ringsted, skal Peter Svensson, nu træne Holtes herrehåndboldspillere, der netop er rykket op i 1. division og ifølge Nordkysten.nu anses for at være Nordsjællands næstbedste herrehold.
– Peter Svensson, der netop er færdiguddannet cand. mag. med Mellemøsten som speciale, har også en smule træner-erfaring fra GOG-tiden med ungdoms- og damehold. Han stammer fra Stevns og hans første klub var Sierslev, inden han kom til Dalby IF og videre til GOG, skriver Nordkysten.nu.
Kommentarer