Stevnsbo valgt ind i Folketinget
Store Heddinge: Sociolog Henrik Dahl, der bor i Sigerslev, blev valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds.
Den kendte sociolog, forfatter og samfundsdebattør Henrik Dahl er blevet valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds. Han fik 2.902 personlige stemmer.
55-årige Henrik Dahl, der bor i Sigerslev, er blandt andet kendt fra TV, som livsstilsekspert i tv-programmet ‘ Kender du typen’. Han har været adjungeret professor ved CBS i fem år frem til 2008, Siden 2009 har han først og fremmest levet af at være foredragsholder. Man da han i april 2014 stillede op som folketingskandidat for Liberal Alliance forsvandt interessen for at booke ham som foredragsholder.
Den kendte sociolog, som udgav i september 2013 sin debutroman ‘NT – En forstadstragedie‘ på gaden. Romanen fik en ublid medfart i medierne, hvor en anmelder blandt andet kaldte den for »en af de ringeste nogensinde« og en anden skrev, at »Henrik Dahls såkaldte satire er så ubehjælpsomt skrevet, at det har kultpotentiale«
Udover ‘NT – En forstadstragedie’ har Henrik Dahl blandt andet udgivet ‘Hvis din Nabo var en bil‘ som straks blev en stor succes da den udkom i 1997, ‘Den usynlige verden‘ (2008) og ‘Spildte kræfter. Hvorfor venstrefløjen i virkeligheden er fortabt‘ (2011).
Kommentarer