Hårlev

Stevnsdrenge overvintrer på førstepladsen

Hårlev: Stevns Floorballs U11 drengehold ligger på en helt suveræn førsteplads i drengenes østrække

Mere end 50 tilskuere havde fundet vej til Hårlevhallen, da de lyseblå Stevnsdrenge i weekenden hjemme skulle forsvare førstepladsen mod ærkerivalerne fra Benløse.

Stevns Floorballs U11 drengehold vandt begge deres kampe mod Benløse med hhv. 12-2 og 5-2 og ligger dermed på en helt suveræn førsteplads i drengenes østrække. 6 sejre i 6 kampe taler sit eget tydelige sprog. Muligheden for klubbens første Sjællandsmesterskab når turneringen slutter til foråret er absolut tilstede, selvom der stadig resterer mange kampe.

Målscorererne for Stevns var: Alexander Hochauer 8, Jonas Hvid Nielsen 6 og Elias Vinther 3.

Floorball er indendørs hockey. Cheftræner Henrik Vinter og assistenterne Mads Dukholt og Mass Emil Hansen glæder sig til at byde nye spillere velkommen hver tirsdag klokken 15:00 til 16:30 i Strøbyhallen. Nye spillere kan låne en stav i starten. Medbring blot inendørs tøj- og sko. Se mere på www.stevnsfloorball.dk

Kommentarer