Store Heddinge

Stevnsfortet er blevet indstillet til fredning

Store Heddinge: Det Særlige Bygningssyn har indstillet klippefæstningen Stevnsfortet til fredning

Det engang tophemmelige Stevnsfort, der er Danmarks eneste klippefæstning samt et af den kolde krigs mest spektakulære anlæg, ligger 18 meter nede i Stevns Klints kalklag, godt beskyttet mod ethvert angreb med såvel konventionelle våben som atom-våben.

Stevnsfortet blev anlagt i 1952-53, blot 100 km fra Polens og DDR’s Østersøkyst og det skulle overvåge og beskytte indsejlingen til Øresund. Men fortet mistede sin strategiske betydning efter Berlinmurens fald i 1989. Farvandsovervågningen fortsatte dog endnu et årti med nedsat bemanding, indtil 2000, hvor fortet blev nedlagt som militært anlæg.

Fortet genopstod i 2008 som Koldkrigsmuseum Stevnsfort.

Stevnsfortet næsten usynligt på jordoverfladen. Der er kun én indgange, fra en betonbunker, som er delvis dækket af jord. Herfra fører en lang trappe 18 meter ned i bunden af klinten hvor der er i alt 1,6 km gange. I gangenes sider er der indhugget nicher til alle rummene, der ligger som betonkasser i den omgivende kalk.

Kommentarer