Rødvig

Stevnsfortet efter overfald: Sikkerhedsprocedurerne blev overholdt

Overfaldet på to ansatte på den sikrede institution Stevnsfortet tirsdag aften, var umotiveret ifølge forstanderen.

Stevnsfortets forstander Peter Jørgensen siger, at han ikke har nogen idé om, hvorfor tre af stedets varetægtsfængslede unge overfaldt to af de ansatte, han kalder overfaldet for umotiveret. Det skriver TV Øst.

Læs også: Tre unge drenge overfaldt to ansatte på Stevnsfortet

– Det er jo ikke til at bære. Det er jo ikke meningen, at to af mine kolleger skal komme til skade på deres arbejdsplads, siger Peter Jørgensen til TV Øst.

Han oplyser samtidigt at sikkerhedsprocedurerne blev overholdt.

– Alle procedurer, regler og aftaler er overholdt i denne her situation.

Institutionen vil nu revurdere sikkerhedsprocedurer, for at se om sikkerheden kan skærpes.

– Nu skal vi lige lande og sunde os. Så skal vi jo have samlet de to kollegaer op, der er kommet til skade, og så skal vi andre lige kigge hinanden i øjnene og arbejde videre, afslutter forstanderen.

Kommentarer