Lyderslev

Stevnsmesterskaber i petanque for landsbyer

petanque

Lyderslev: Sydstevns Gymnastik & Idrætsforening afholder Stevnsmesterskaber i petanque for landsbyer ved Sydstevns Klubhus søndag

Søndag den 7. september afholder Sydstevns Gymnastik & Idrætsforening for anden gang Stevnsmesterskaber i petanque for landsbyer ved Sydstevns Klubhus.

Mesterskabet begynder klokken 9.30 med morgenkaffe. Klokken 10.00 indvier borgmester Mogens Haugaard og Sydstevns Gymnastik & Idrætsforenings formand, Lilli Hansen, de to nyetablerede petanquebaner.

Stævnet er åbent for hold fra de stevnske landsbyer. Hver landsby kan tilmelde to til tre hold, med hver to deltagere.

Man skal tilmelde sig til Bernhard Petersen på telefon 5329 6299 eller på e-mail: hemmingsvej@dlgtele.dk senest onsdag den 3. september.

Deltagelse koster 150 kroner per hold. Prisen dækker også frokost.

Stevnsmesterskaberne i petanque for landsbyer afholdes søndag den 7. september ved Sydstevns klubhus på Nørrehusvej i Lyderslev/Gevnø.

Kommentarer