Stigende befolkningstal skyldes tilflyttere

Stevns Kommune: Der fødes for få børn i Stevns Kommune. Hvis det ikke var for tilflytterne ville befolkningstallet falde.
Den 1. januar i år var der 22.260 indbyggere i Stevns Kommune. Det er en stigning på 222 personer fra den 1. januar 2015, hvor befolkningstallet var 22.038 personer. Det viser en nye opgørelse fra Danmarks Statistik.
Der fødes for få børn
Der blev født i alt 172 børn i Stevns Kommune i løbet af 2015. Det er en stigning fra 2014, hvor tallet var 151. Dette tal ligger dog langt under de 238 der blev født i 2008, og de 234 der blev født i 2007.
Antallet af fødsler når ikke op på niveau med antallet af døde i kommunen. Sidste år døde 259 indbyggere i Stevns Kommune. Dette tal ligger nogenlunde konstant mellem 221 døde i 2013 og 278 døde i 2006.
Stigende tilflytning
Stevns Kommune kunne registrere 1.498 tilflyttere i 2015. Det er en pæn stigning fra 2014 hvor tallet lå på 1.364 og 1.189 i 2013.
Samtidigt er gennemsnitsalderen i kommunen steget fra 41,9 år i 2006 til 44,8 år i 2016.
Stevns Kommune rundede for første gang i historien 22.000 indbyggere ved udgangen af 2014.
En del af tilflytterne kommer fra udlandet. Per 1. januar i år boede der 1.243 indvandrere i Stevns Kommune samt 178 efterkommere af indvandrere.
Lande med mere end 20 indbyggere i Stevns Kommune
- Polen 148
- Eritrea 86
- Syrien 84
- Litauen 52
- Rumænien 49
- Letland 40
- Tyskland 40
- Storbritanien 38
- Thailand 37
- Sverige 25
- Norge 25
- Somalia 24
Kommentarer