Stiler efter at blive det førende handicapridecenter
Magleby: Ridecenter Strålen kan nu begynde arbejdet på deres nye ridehal.
Med deres nye ridehal ser Ridecenter Strålen frem til at kunne kalde sig Danmarks førende ridecenter inden for handicapridning. De har som det første projekt i den nye programperiode fået tilsagn fra Ministeriet. Det skriver den lokale aktionsgruppe (LAG) Udvikling Stevns.
Ridecenter Strålen ligger på Maglebyvej ved Magleby. Siden centret startede i 2006, har de arbejdet med specieltilrettelagt ridning, såkaldt PædagogiskRideterapi og handicapridning. De er i dag blandt de førende i Danmark.
De afholder ridestævner, ridelejre med mere, både for de handicappede og ikke-handicappede elever. De vil samtidig udvide deres tilbud med rideturisme, så de tilbyder tre daglige ture fire uger om året.
Da de nuværende faciliteter bliver udnyttet til fulde, vil de gerne udvide deres ydelser og aktiviteter, så de kan efterkomme efterspørgslen på området.
Med deres nye ridehal vil de kunne udvide antallet af aktiviteter på centeret, så de kan have flere samtidigt og tilbyde flere ydelser til deres elever. Derfor fokuseres der i byggeriet af den nye ridehal på allergi- og handicapvenlige materialer, og samtidig har de den fremtidige udvikling af teknisk viden og kunnen inden for handicapområdet med i deres overvejelser.
Deres forøgelse af aktiviteter og ydelser vil skabe flere jobs, men også flere uddannelsespladser og praktikpladser på centeret. Udover at skabe flere arbejdspladser har de også fokus på det sociale samvær på ridecenteret.
Kommentarer