Stilhed før storm i hele området
Sneen daler netop nu stille og roligt overalt i både Faxe Kommune og Stevns Kommune og det fælles redaktionshold sidder fra nu klar til at opdatere omkring situationen.
I forbindelse med den varslede snestorm, som i de kommende timer vil sætte præget på søndagen, så sidder redaktionen klar til at orientere læserne på både Faxe.nu og Stevns.nu i tæt samarbejde med de vagthavende medarbejdere hos Falck, Politiet og det øvrige beredskab, som netop nu afventer situationen og er klar til at gribe ind såfremt der bliver brug for assistance. Sneplovene har allerede været igang i flere timer og lavet en forebyggende saltning af vejene for at undgå isglatte vejbaner og alt disponibelt mandskab er netop nu klar til at tage imod snestormen.
Redningsvagthavende Ole Tøger Hansen fra Falck opfordrer allerede nu borgerne til kun at bevæge sig udenfor hvis det er absolut nødvendigt, da man i timerne fra nu og frem til først på eftermiddagen forventer meget kraftige snebyger og en kraftig storm som vil kunne medvirke til kraftig snefygning i hele området.
Du kan som læser også deltage aktivt og vi hører gerne fra dig i dagens løb og send gerne billeder fra netop dit lokalområde til os på enten mail: claus@faxe.nu eller på SMS til 61705333
Kommentarer