Stjålet Mercedes fundet på Bregnevej ved Himlingøje
Hårlev: En Mercedes der blev stjålet i forbindelse med et indbrud på Tjoldsvej i Kalundborg blev tirsdag eftermiddag fundet ved Himlingøje.
Tirsdag den 6. juli fik politiet en anmeldelse om et brugstyveri af en Mercedes fra Tjoldsvej i Ulstrup på Røsnæs ved Kalundborg, hvor gerningsmænd har været inde i huset og efterfølgende har stjålet nøgle til bilen og kørt fra stedet.
Bilen blev dernæst søgt på det meste af Sjælland. En patrulje fik kontakt med bilen ved Klippinge. Bilen blev senere fundet på Bregnevej lidt nord for Himlimgøje
Politiets efterforskning førte til, at en 35-årig mand fra København klokken 17.10 blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen. Han blev løsladt senere på aftenen, men sagen vil få sin afslutning i retten.
Kommentarer