Stor katteudstilling i Hårlevhallen søndag

Hårlev: Der er 250 tilmeldte katte til foreningen Racekattens store udstilling i Hårlev Hallen søndag.
Søndag den 10. maj fra klokken 10 til 17 holder foreningen Racekatten en stor katteudstilling i Hårlev Hallen.
Hovedformålet med en katteudstilling er bedømmelsen af kattene. Som regel er der både sjov, spænding og drama i luften når en udstilling går i gang.
Til trods for konkurrencen forgår en udstilling i et hyggeligt stil, og de mange udstillere og publikum har stor glæde af at snakke med hinanden og udveksle erfaringer.
Hver katterace har en pointangivet standard beskrivelse, for eksempel en beskrivelse af hvordan pelsen skal være og antallet af point der maksimalt kan gives for dette. Alle katte har en total point sum på 100.
På weekendens udstilling deles kattene op i fire kategorier som nævnes I, II, III & IV, samt huskatte.
Interessen for at deltage i udstillingen har været stor, der er 250 tilmeldte katte.
Alle er velkomne.
Der opkræves 35 kroner i entre for voksne og 20 kroner for børn.
Racekatten afholder katteudstilling søndag den 10. maj fra klokken 10 til 17 i Hårlev Hallen, Industrivej 39, 4652 Hårlev.
Kommentarer