Store Heddinge

Stor succes for STEVNS FLOORBALL KLUB

Se billedserie

Stevns floorball klub valgte i denne sæson 18/19 at der skulle ske lidt nyt. Børnene på Stevns skulle have nogle flere muligheder for at dyrke sport. 

Stevns floorball klub satsede derfor på at give pigerne i 0-2 klasse / 7-9 års alderen mulighed for at afprøve sporten floorball.

Bestyrelsen indgik samarbejde med Rikke Juul Gøbel som fungerende træner, Rikke var ligeledes ophavskvinden bag ideen, om at Stevns Floorball Klub da også skulle have et pigehold.

Når der i forvejen er ungdomshold U7 – U11 – U13 – Motionsmix hold – Herrehold.

Rikkes eneste krav/ønske til opgaven var ”Pink kampdragt hvis vi skal ud til stævner”
Så med Floorball Danmarks motto ”Superseje piger spiller floorball” blev der gået til opgaven at erhverve pigespillere.

Stevns Floorball Klub kan nu her efter sæsonstarten d.23 august mønstre et pigehold på 14 aktive spillere.
Der er i forvejen et stort fokus fra Floorball Danmark om at få flere piger ind i denne Sportsgren. Floorball på landsplan er det flest drenge/mænd som dyrker, så er det fantastisk at Stevns Floorball Klub, kan mønstre et pigehold i denne alder.

I denne alder er det Kidzliga stævner pigerne kan deltage i, hvilket er små baner, og med 3 spiller på banen ad gangen.
Pigeholdet har på nuværende tidspunkt allerede haft modet til at deltage i 2 af disse stævner.
I søndags deltog 5 spillere fra pigeholdet i et stævne afholdt i Vanløse Floorball klub, iført deres nye pink kampdragt. Elina, Vigga, Josephine, Emma, Malou.

Pigerne spillede i alt 4 kampe, træneren er yderst tilfreds med resultaterne, hvilket hun bestemt kan være efter den korte tid pigerne har trænet.

Stevns vs Vanløse 1-1
Stevns vs Jægerspris 3-0
Stevns vs Herlev 2-0
Stevns vs Rungsted 1-3

Holdet træner til dagligt om torsdagen i Strøby idrætscenter fra kl 16.30 – 17.30.
Der lyder fra træner Rikke Juul Gøbel og hjælpetræneren Emil Juul Gøbel at der er plads til flere på holdet. Bare mød op så tager de godt imod jer.

Kommentarer