Stor turistannonce er tæt på spild af penge

Stevns Kommune: En stor turistannonce der skal lokke turister til blandt andet Faxe og Stevns er så dårligt tænkt at den er tæt på at være spild af penge
Køge-firmaet Lynge Olsen Reklame & Kommunikation har udarbejdet en helsides annonce, der er blevet indrykket i Berlingske og Jyllands-Posten for at lokke turister til Sydvestsjælland.
Men annoncen er tæt på at være spild af penge. Det skriver DAGBLADET Ringsted
Det centrale i annoncen, er seks QR-koder, en for hver kommune; Køge, Næstved, Stevns, Ringsted, Møn og Faxe.
QR koder eller mobil tags, er en form for mobil stregkode. QR koder kan scannes med en mobiltelefon, så man kan få mere at vide. Men i dette tilfælde leder de til hjemmesider, der slet ikke er indrettet til at blive set på mobiltelefoner.
Desuden virker QR-koderne i nogle af de trykte annonce ikke, idet de er for små.
Endelig mangler der en brugsanvisning i annoncen til de mange, der aldrig har scannet en QR-kode.
Mere info om QR-koder:
QR-koder bliver i stigende grad brugt til f.eks. at promovere nye produkter, lave forskellige kampagner, rabatordninger, vejskilte, aviser, visitkort samt en masse andre steder.
Stregkoderne kan indeholde forskellige data, såsom email adresser, telefonnumre, hjemmeside links, kort kordinationer og meget mere, hvilket gør muligheder uendelige, for at kunne kommunikere på en smart og anderledes måde.
Er du ejer af en iPhone eller Android mobil, kan du via deres marked søge efter “Barcode scanner“. Programmet til at scanne er gratis.
Kommentarer